Søg støtte

Søg

Camilla Fabricius

Selvstændig

Repræsentant i Midtjylland

Bor i Aarhus Kommune


Hvad skal der være mere af i TryghedsGruppen?

Hvis vi får en stærkere fornemmelse af, hvad medlemmerne finder centralt, kan vi sikre, at produkterne forbliver meningsfulde og relevante. Med en bedre samtale og et fortsat fokus på den samfundsmæssige værdi, der ligger i TryghedsGruppens arbejde, skal vi fortsætte med at turde tænke åbent og i nye former for samskabelse. Den brandingeffekt og det overordnede bidrag til et bedre samfund skal styrkes og anvendes til at løse vores samfunds største udfordringer.

Dialog er centralt; det er min oplevelse, at vi når de bedste resultater ved at være nysgerrige på hinandens perspektiver.

Camilla Fabricius

Hvad skal der være mindre af i TryghedsGruppen?

Det er et godt spørgsmål, som vi bør stille medlemmerne snarest muligt.

Hvordan vil du arbejde for dine ideer?

Det vil jeg gøre ved at sikre, at repræsentantskabet forholder sig nysgerrigt og åben overfor nye initiativer og nye tanker - og ved selv at være opsøgende, og få sat en dagsorden der er fremtid i. 

Om mig

For mig har arbejdet med socialt sårbare været et omdrejningspunkt igennem hele mit liv. Ligeledes har psykisk og fysisk tryghed for det enkelte menneske været vigtigt, som offentlige hjertestartere, sikkerhed i nattelivet, belysning. Jeg er et dedikeret menneske, som ihærdigt og vedholdende sætter mig ind det som ligger foran mig. Jeg er uddannet skolelærer, og har i dag mit eget firma, hvor jeg arbejder med mennesker med autisme og ADHD. Nu er målet fastholdelse på arbejdsmarked og uddannelse.

Repræsentanternes tilkendegivelser er udtryk for deres egen opfattelse og er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med TryghedsGruppen.