Børn og unge skal udfolde deres potentiale!
Vi vil arbejde for, at alle børn og unge kan leve et liv, hvor der er plads til dem. Et liv, hvor de trives fysisk, mentalt og socialt og rustes til uddannelse, så de kan udfolde deres potentiale og leve et godt og sundt liv.
Vores mål
-
Klar til livet
Et godt fysisk og mentalt helbred er en grundlæggende forudsætning for børn og unges trivsel og muligheder for at udfolde deres potentiale. Vi vil arbejde for, at børn og unge ikke bruger tobak, at de drikker mindre alkohol, bevæger sig og sover tilstrækkeligt og er med i meningsfulde fællesskaber. -
Parat til læring
Uddannelse er en af de vigtigste forudsætninger for at få et godt udgangspunkt i livet - både økonomisk og socialt. Vi vil arbejde for, at flere børn og unge gennemfører grundskolen og en ungdomsuddannelse, for at styrke deres fysiske, mentale og sociale trivsel og fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet. -
Fælles fra start
Alle børn og unge har brug for en hverdag med skolegang og fritidsliv i fællesskaber med jævnaldrende. Vi vil bidrage til, at børn der vokser op i familier, der er alvorligt udfordret eller selv er udfordret af psykiske og sociale vanskeligheder, får mulighed for at leve et så normalt liv som muligt.

Har du en idé, der kan skabe tryghed?
Vil du hjælpe os med at skabe tryghed i Danmark, og har du en god idé, som du gerne vil søge støtte til? Så kan du her læse mere om, hvad og hvordan TrygFonden støtter.